Prøv Tai Chi og naturmeditation i Naturbydelen

19. september 2017

Lørdag​ ​den​ ​23.​ ​september​ ​kan​ ​du​ ​prøve​ ​den​ ​gamle​ ​kinesiske​ ​bevægelseskunst​ ​Tai​ ​Chi,​ ​og få​ ​inspiration​ ​til,​ ​hvordan​ ​du​ ​kan​ ​genoplade​ ​sindet​ ​i​ ​pagt​ ​med​ ​naturen.

Tai Chi instruktør Heidi Tordrup fra Ringkøbing fortæller kort om den urgamle kinesiske bevægelseskunst og guider dig gennem en ca. 20 minutter lang session, der afspænder krop og sind.

Herefter bliver du introduceret til en simpel øvelse med papir og blyant, hvor du fokuserer på nuet og den nære natur. En aktivitet der stimulerer følelsen af “flow” - altså fornemmelsen af tid.

Alle kan være med og aktiviteterne gennemføres i samarbejde mellem naturvejledningen ved Ringkøbing-Skjern Museum og Naturbydelen Ringkøbing K.

- Vi har lavet dagens aktiviteter med inspiration fra den amerikanske naturpædagog Joseph Bharat Cornell, der har skrevet flere bøger om, hvordan vi kan genoplade sindet med aktiviteter, der styrker følelsen af samhørighed med naturen, siger Peter Østergaard, naturvejleder ved Ringkøbing-Skjern Museum.

Begge aktiviteter finder steder ved “Woodhengen” i Naturbydelen, som der blev fundet spor efter ved arkæologiske udgravninger i området. En “Woodhenge” er en cirkel af træstolper, der kan have haft spirituel betydning i bronzealderen på samme måde som Stonehenge i England.

- Naturen i Ringkøbings nye naturbydel indbyder både til bevægelse, aktiviteter og rekreation, der er godt for krop og sjæl. Det håber vi, at mange har lyst til at komme og opleve sammen med os, siger Peter Østergaard.

Læs mere om naturen i Naturbydelen

PRAKTISK INFO

  • Dato: Lørdag 23. september 2017 kl. 14.00-16.00
  • Sted: Hebolgårde 2, 6950 Ringkøbing (ved Woodhengen - der kan parkeres på p-pladsen ved den store sø)
  • Tilmelding: Senest torsdag 21.9. kl. 18.00 til naturvejleder Peter Østergaard: ploe@levendehistorie.dk. DET ER GRATIS AT DELTAGE.

Alle er velkomne – både voksne og børn. Medbring gerne siddeunderlag.

Nyheder
-->
FÅ NYT OM BOLIGERNE I NATURBYDELEN

FÅ NYT OM BOLIGERNE I NATURBYDELEN

Ejerboliger, lejeboliger og et seniorbofællesskab er på vej i Naturbydelen. Skriv dig på vores boligliste og få nyheder om boligerne. Det er helt uforpligtende at skrive sig op!
Når du tilmelder dig, accepterer du vores privatlivspolitik.